GRATIS LÆRERSEMINAR I FORBINDELSE MED COPENHAGEN ART FESTIVAL

FOR ALLE INTERESSEREDE UNDERVISERE MED BESØG PÅ TRE AF BYENS KUNSTHALLER OG PERFORMATIV BYVANDRING VED KUNSTNERGRUPPEN WOOLOO

ONSDAG D. 9. MAJ 2012, KL. 15.00-18.00

Copenhagen Art Festival lander den 24. august 2012 med et tætpakket program af stærke og relevante udstillinger, events, workshops, undervisningstilbud, talks og byvandringer – alt sammen med udgangspunkt i temaet fællesskaber. Byens 5 kunsthaller og byrummet imellem dem skaber rammen, og festivalen byder på masser af oplevelser og aktiviteter tilrettelagt for netop dig og dine elever. Dette lærerseminar præsenterer festivalprogrammets tilbud til skoler og ungdomsuddannelser.

Vi begynder på Kunstforeningen Gl. Strand med et kig rundt i den aktuelle udstilling Mit navn er Jørgen Leth. Herfra går vi videre til Nikolaj Kunsthal og oplever den norske kunstner Patrick Huses installation Northern Imaginary. Mens vi får en kop kaffe, fortæller festivalens formidlingsansvarlige Hilde Østergaard om Copenhagen Art Festival. Og så skal vi videre ud i byen.

Kunstnergruppen Wooloo giver os en smagsprøve på deres værk til festivalen og tager os med på en performativ byvandring fra Nikolaj Kunsthal til Den Frie Udstillingsbygning. Her afslutter vi seminaret med en præsentation af konkrete formidlingsmaterialer og muligheder under festivalen.
Vi byder på et glas vin og lidt mad, inden I har mulighed for at opleve og deltage i Den Frie Udstillingsbygnings Paneldiskussion om billedkunst og autonomi kl. 18.30.

Hele arrangementet er gratis, og du kan booke direkte hos Copenhagen Art Festival på telefon: 26 11 89 95, mandag, tirsdag og torsdag 10.00 – 15.00 eller på e-mail: booking@cph-artfestival.org.

Copenhagen Art Festival

Copenhagen Art Festival er et samarbejde mellem de 5 københavnske kunsthaller: Kunstforeningen Gl. Strand, Overgaden Institut for Samtidskunst, Den Frie Udstillingsbygning, Nikolaj Kunsthal og Kunsthal Charlottenborg.

 

FOREDRAG, UNDERVISNING OG KURSER I GL STRAND

Download undervisningsmateriale til de aktuelle udstillinger her

”Skal det nu være kunst?”

Nej, men vores nye informationssystem kan hjælpe dig med bonusinformationer, billeder, lyd og links om alt fra dine yndlingskunstværker til arrangementer i GL STRAND.

Hvad er det?

En ”QR Kode” hedder den lille sorte firkant med mønsteret i. Den kan læses af de fleste moderne mobiltelefoner, og fungerer som en henvisning til yderligere informationer.

Hos Kunstforeningen GL STRAND har vi nu taget systemet i brug for at forbedre din oplevelse når du besøger vores udstillinger.

Hvordan kommer jeg i gang?

Du kan låne en enhed i receptionen, eller du kan bruge din egen ”smartphone”.

Hvordan kan jeg bruge min egen telefon?

Du skal have et særligt program på din telefon. Programmet læser koden og henter informationerne. Du kan gå ind på din telefons ”App Store” eller ”Market” og søge på ”QR Code”. Der findes mange forskellige programmer og de fleste er gratis. Vi anbefaler ”Barcode Scanner” til Android eller ”Bakodo” til iPhone.

Hvordan bruger jeg programmet?

Brugen af programmet varierer lidt afhængigt af hvilket program du bruger. Alle programmer bruger telefonens kamera, og af den årsag starter de som regel med at vise billedet fra kameraet. Du skal blot pege telefonen mod koden på væggen, så den vises på skærmen. Efter få sekunder viser telefonen at den har læst koden. Nogle programmer vil automatisk bringe dig direkte til indholdet, andre vil bede dig trykke på en knap for at åbne indholdet.

Hvad får jeg så?

Det indhold, der er lagt på siden, varierer. Prøv dig frem og gå på opdagelse! Mange sider vil også indeholde et felt, hvor du kan indtaste din e-mail adresse, så du kan få siden med alle dens informationer sendt til din indbakke. Når du så kommer hjem, har du informationssiderne liggende til grundigere gennemgang.

 

GL STRAND JUNIOR...

...er en billedskole for børn og unge, der elsker at tegne, male, formgive, fotografere eller på anden måde udtrykke sig visuelt. I JUNIOR ønsker vi at give børn og unge gode oplevelser med udformning af kunst igennem mødet med moderne kunst og samtidskunst. Målet med undervisningen i JUNIOR er, at præsentere børn og unge for forskellige teknikker inden for billedkunstens mange udtryksformer og dermed skabe indsigt og fordybelse i kunstens idéer og motiver. Desuden lægger vi fokus på en hyggelig stemning i vores nye specialindrettede undervisningslokale i underetagen.

 

KONTAKT: PF@GLSTRAND.DK eller ring på + 45 3336 0269.

Der tages forbehold for ændringer i alle kurser.

 

SKOLEOMVISNINGER

Alle undervisningstilbud er aldersdifferentierede og varer ca. 1 time. De kan integreres i
undervisningen i følgende fag; billedkunst, dansk, fransk, historie, musik, samfundsfag.

Skolemateriale til de aktuelle udstillinger

Download undervisningsmateriale til de aktuelle udstillinger her

Se desuden

>SKOLEMEDLEMSKABER & PRISER
>AKTUELLE UDSTILLINGER
>UDSTILLINGSARKIV

> TILBAGE TIL FORSIDEN