PAINT OVER - ACCELERATOR
..................................................................................................................................................................
PAINT OVER består af de fire billedkunstnere Jonas Hvid Søndergaard, Lars
Christensen, Ivan Andersen & Troels Aagaard. Kunstnergruppen opstod i 2003 og har
siden sin start sat fokus på det digitale maleri. På denne udstillingen smelter PAINT
OVER og de enkelte kunstneres værker for første gang sammen i et fælles værk, der
opstår som en blanding af hver deres maleriske praksis og formsprog.
Med afsæt i computeranimationer og karakteristiske rumlige iscenesættelser skaber
Paint Over unikke installationer, hvor beskueren bogstaveligt talt træder ind i værket og
omsluttes af det. ACCELERATOR er en sådan installation; et rum i rummet, der gør
oplevelsen af værket fysisk. Gennem en gang ledes vi ind i et cirkulært rum, med et
laboratorielignende miljø. Her præsenteres de maleriske eksperimenter på fire
fladskærme: Fire malerier, udført individuelt af gruppens fire medlemmer, hænger i hver
deres ramme, statiske og urørlige som traditionelle oliemalerier, men efter kort tid dukker
en kugle op, som bevæger sig fra billede til billede – fra skærm til skærm. Kuglen
accelererer op i høj fart og river billedelementer med sig rundt. På den måde trans-
formeres de individuelt udførte malerier og resultatet er fire nye billeder – en form for
fællesmalerier – der alle indeholder elementer fra de individuelle værker.
Komponisten Rune Kaagaard har leveret lydsiden til ACCELERATOR.
Paint Over arbejder med begrebet flydende maleri og med humor og let genkendelig
computeræstetik er værket en uhøjtidelig og legende udforskning af maleriets
muligheder i en erkendelse af at pensler og maling alene præsenterer én tilgang til
maleriet blandt mange mulige. Udstillingen viser desuden værkerne Paint Over og
Digitale Interventioner.
LÆS MERE PÅ WWW.PAINTOVER.DK
> TIL TOP
..................................................................................................................................................................
Se desuden
>ÅBNINGSTIDER
& PRISER
>KOMMENDE UDSTILLINGER
>UDSTILLINGSARKIV
> TILBAGE TIL FORSIDEN
|