|
LAVALAND - OLAFUR ELIASSON & JOHANNES S. KJARVAL
10. februar - 29. april 2007
Udstillingen LAVALAND sammenstiller to store kunstnere: den islandske landskabs-
maler Jóhannes S. Kjarval og den internationalt efterspurgte, dansk-islænding Olafur
Eliasson.
GL STRAND sætter med denne udstilling fokus på, hvordan naturen og naturelementer
anvendes som afsæt for Kjarval og Eliassons kunst. Gennem sammenstillingen af de to
kunstnere på tværs
af tid og kunstsyn, men også konkret gennem ophængning og
iscenesættelse af værkerne, giver udstillingen anledning til nye perspektiver af kunstner-
ne. Begge udforsker de, hvordan vores oplevelse af naturen bl.a. kan øge bevidstheden
omkring, hvordan vi ser og sanser.
Det er første gang de to kunstnere vises sammen og af Kjarval præsenteres omkring 30
landskabsmalerier, heriblandt hovedværket fra 1941 Fjallamólk. Af Eliasson viser vi flere
helt nye værker, et større antal af hans fotografiske serier og enkelte installationer.
Jóhannes S. Kjarval (1885-1972) er især kendt som den store skildrer af det islandske
landskab fra den generation af kunstnere, som lagde grunden til den moderne kunst på
Island. Kjarval indførte en helt ny naturopfattelse i det islandske landskabsmaleri. I stedet
for en romantisk tolkning af det vidtstrakte landskab rettede han opmærksomheden mod
det nære og taktile i naturen og overfladestrukturen i mos og klippernes struktur får i
nogle af hans værker direkte menneskelige træk. Særligt var Kjarval dog inspireret af det
særegne islandske lavalandskab.
Det samme lavalandskab møder vi hos Olafur Eliasson (f.1967), der siden sin studietid
på Det Kgl. Danske Kunstakademi i starten af 1990erne har fotograferet naturen på
Island igennem talrige serier. Landskabet og forskellige naturfænomener observeres,
registreres og skildres hos Eliasson på næsten videnskabelig vis. Fotografierne løber
parallelt med Olafur Eliassons almene interesse for at udforske vores perception af og
interaktion med omverdenen.
Politiken har anmeldt udstillingen. Læs mere på www.politiken.dk
På hjemmesiden WWW.OLAFURELIASSON.NET kan du læse mere om Olafur Eliasson
og se flere værker
KATALOG Med installationsbilleder fra udstillingen samt artikler og interviews af:
Kunstkritiker og filosof Gunnar J. Árnason, kunsthistoriker og kurator Lotte Juul Petersen
og udstillingsinspektør Anne Kielgast.
OMVISNINGER: bestil en omvisning i udstillingen. Omvisninger koster i hverdage og
inden for åbningstiden kr. 450,- og på søn- og helligdage koster en omvisning kr. 550,-.
Uden for åbningstiden koster en omvisning kr. 550,- + kr. 600 pr påbegyndt time der
holdes ekstra åbent.
> LÆS MERE HER
Se desuden
>KOMMENDE UDSTILLING
>UDSTILLINGSARKIV
>FAKTA OM GL STRAND
> TILBAGE TIL FORSIDEN
|