Udstillinger

Vogue Like a Painting

05. maj - 02. september 2018

VOGUE LIKE A PAINTING

5. MAJ 2018 - 2. SEPTEMBER 2018

Vogue Like a Painting præsenterer et stort antal fotografier fra modemagasinet Vogues arkiver, som alle på forskellig vis forholder sig til maleriets sanseligheder og historiske kompositioner. Værkerne er skabt af de mest toneangivende modefotografer fra 1930erne til i dag, heriblandt Nick Knight og Annie Leibovitz.

Udstillingen Vogue Like a Painting stiller skarpt på modefotograferiets inspiration fra maleriet og forskellige kunsthistoriske perioder. For hvilken sammenhæng drager fotograferne mellem mode, fotografiet og maleriet? Det giver udstillingen et bud på og inviterer publikum til at dykke ned i Vogues arkiver gennem tiderne.

I anledningen af udstillingen viser vi en række film om modefotografiet og dets skabere. Følg blandt andet chefredaktøren for amerikansk Vogue, Anna Wintour, i filmen The September Issue, hør fotografen Tim Walkers tanker om sit arbejde og se historien bag Vogue gennem interviews med nogle af de innovative og ofte frygtløse redaktører, der var med til at skabe Vogues evulotion i In Vogue: The Editor’s Eye.

Læs hele filmprogrammet her.

OM UDSTILLINGEN – MALERISKE FOTOGRAFIER
VOGUE Like a Painting er en lystvandring i forskellige æstetiske udtryk præsenteret i medrivende storskalafotografier, der går i dialog med GL STRANDs klassiske udstillingsrum.

Gennem mere end 60 ikoniske værker af 28 fotografer kan man udforske fotografiernes dialog med billedkunsten, der drager inspiration fra kendte malerier. Eksempelvis kan man opleve Erwin Blumenfelds genskabelse af Johannes Vermeers ikoniske billede Pige med perleørering fra 1665 og Michael Thompsons portræt af supermodellen Carmen Kass i en fortolkning af den spanske barokmaler Zurbarans berømte maleri af Den hellige dronning Elisabeth af Portugal.

MODEFOTOGRAFIET

Siden begyndelsen af det 20. århundrede har modefotografiet ladet sig inspirere af andre kulturelle udtryk, såsom det sanselige og det maleriske. VOGUE Like a Painting udforsker denne sammenhæng mellem fotografiet og maleriet. Foruden at formidle om skønhedsidealer viser udstillingsværkerne, at modefotografiet også har en æstetisk agenda, som trækker tråde mellem skønhed, mode og kulturelle tendenser.

UDSTILLINGENS SCENOGRAFI
I samarbejde med designvirksomheden Ege vil udstillingen byde på scenografiske tæpper, der er specialdesignet til udstillingen. Derved bliver VOGUE Like a Painting til en æstetisk helhedsoplevelse. 

KATALOG
Udstillingen ledsages af et omfattende katalog af ikoniske værker fra Vogues arkiver, hvoraf medvirkende fotografer blandt andet er Annie Leibovitz, David Sims, Cecil Beaton, Sheila Metzner, Clifford Coffin, Horst P. Horst, Erwin Blumenfeld, Nick Knight og Peter Lindbergh, Tim Walker m.fl.

Peter Lindbergh, One Enchanted Evening (Aymeline Valade, Bette Franke, Elza Liujendijk and Zuzanna Bijoch), 2012. 90 x 130 cm. Charcoal Based Mineral Pigments on Fine Art Acid Free Paper on forex. ©Peter Lindbergh Studio, Paris /Gargosian Gallery

Nick Knight, Untitled, 2013. 110,5 x 70,5 cm. Hand-coated Pigment Print, Printed 2015. © Nick Knight

Cecil Beaton, Untitled, 1936. 50,4 x 40 cm. Charcoal Based Mineral Pigments on Fine Art Acid Paper on forex.

Erwind Olaf, Vogue NL 06, 2013. 130 x 100 cm. Charcoal Based Mineral Pigments on Fine Art Acid Free Paper on forex. ©Erwin Olaf / Kong Gallery © Galeria Espacio Minimo

LUK   X