Udstillinger

STAFETTEN
Dansk samtidskunst

1.-3.SAL
23. maj - 16. august 2015

Forvent det uventede med sommerens udstilling, som også byder på lyrikscene, One Night Only – kunst og debat, kronik og folkemøde. Som en leddelt slange bugter udstillingen sig igennem Kunstforeningen GL STRAND. 17 kunstnere inviterer hinanden i en usædvanlig stafet, hvor kunstnerisk dialog og inspiration er nøgleordene. 

Hvad interesserer og inspirerer den danske samtidskunstscene lige nu? Dette spørgsmål er afsættet for udstillingen, hvor institutionen træder i baggrunden og giver ordet til kunstnerne, der selv får lov at vælge, hvem de skal udstille side om side med. 

GL STRAND har indledt stafetten med at invitere kunstnergruppen SUPERFLEX til at deltage med et værk og til at invitere netop den kunstner, som de finder vedkommende og inspirerende i dag. Superflex er valgt, fordi de i en lang årrække har samarbejdet med danske og internationale kunstnere fra mange positioner, ligesom de har engageret sig i større projekter udenfor en egentlig kunstsammenhæng. I deres arbejde sætter de fokus på udveksling og har stor interesse i dialogen og i de nye betydninger, som opstår, når forskellige positioner mødes. 

Med udstillingen får publikum en væsentlig anden formidling end normalt, idet det er kunstnernes tanker og ambitioner og deres indbyrdes dialoger, som skaber den formidlingsmæssige ramme om værkerne. Vi bringer kunstnerne i tale om deres valg af kunstner og fremhæver herigennem kunstneriske slægtskaber samt andre mulige forbindelser og dialoger mellem nulevende danske kunstnere. Formidlingen tager form af tekstbårne udsagn, der vil være et markant element i udstillingens design, som visuelt reflekterer stafettens logik og forløb. Stafetten bliver således visuel mangfoldig og dynamisk, samt ikke mindst ambitiøs og vil tilbyde et kig ind i de æstetiske, politiske og kulturelle diskussioner, som optager samtidskunsten netop nu.

Den kunstneriske stafet finder ikke alene sted mellem kunstnerne i udstillingen. Den inddrager ligeledes andre kunstarter i et omfattende aftenarrangement, One Night Only, som har poesi, performance, rundbordssamtaler, koncerter og talks på programmet. Ligesom den indtager gårdscenen med en poesistafet i løbet af udstillingsperioden og sågar drager til folkemøde på Bornholm for at blande sig i de kulturpolitiske debatter. Endelig vil den finde en vej ind i den offentlige opinion gennem et kroniksamarbejde med Politiken.

Følgende kunstnere deltager i Stafetten: SUPERFLEX, Olof Olsson, Per Bak Jensen, Vladimir Tomic, Ana Pavlovic, Christian Vind, Jens Birkemose, Jacob Stangerup, Ebbe Stub Wittrup, E.B. Itso, Maj Hasager, Jeannette Ehlers, Javier Tapia, Emil Westman Hertz, Claus Hugo Nielsen, Nanna Abell, Naja Maria Lundstrøm.

 

 

 

 

Javier Tapia og Camilo Ontiveros: Travelling Dust (still), 2014, HD video. Foto: Ruben Diaz © Javier Tapia

Jacob Stangerup: Corpo squisito (triptych), 2014, kul på papir. © Jacob Stangerup

Vladimir Tomic: HISTORY OF NOW (still), 2015, HD video. © Vladimir Tomic

Maj Hasager: Decembers – A Round Table Conversation (videostill), 2012, HD video. © Maj Hasager

Per Bak Jensen: Bjerg – Liverpool Land, 2011, foto, Diasec Face matt. © Per Bak Jensen og Galleri Bo Bjerggaard

LUK   X

Javier Tapia og Camilo Ontiveros: Travelling Dust (still), 2014, HD video. Foto: Ruben Diaz © Javier Tapia

LUK   X

Maj Hasager: Decembers – A Round Table Conversation (videostill), 2012, HD video. © Maj Hasager

LUK   X

Jacob Stangerup: Corpo squisito (triptych), 2014, kul på papir. © Jacob Stangerup

LUK   X

Per Bak Jensen: Bjerg – Liverpool Land, 2011, foto, Diasec Face matt. © Per Bak Jensen og Galleri Bo Bjerggaard

LUK   X

Vladimir Tomic: HISTORY OF NOW (still), 2015, HD video. © Vladimir Tomic