Udstillinger

Peter Linde Busk
Soloudstilling

OBS! ÆNDREDE ÅBNINGSTIDER: tir-fre kl. 15-20. Lør-søn kl. 11-17
04. september - 29. november 2015

Forrevne keramiske figurer, nogle iført stofskørt andre i kampuniform af ler, troner på fint restaurerede slagterblokke. Relieffer med keramiske fragmenter, som danner figurer på rigt ornamenterede flader. Med disse og andre nye værker sætter Peter Linde Busk med udstillingen Fear the Goat from the Front, the Horse from the Rear and Man from all Sides fokus på samfundets bortkastede ressourcer og underkendte karakterer, som her bliver ophøjet i nye generøse sammenhænge.

Peter Linde Busk har i mange år skabt værker inden for en bred vifte af medier som maleri, skulptur, grafik og installation. Han skaber motiver, som bevæger sig i et grænsefelt mellem det figurative og det abstrakte, mørket og lyset, det håndgribelige og uhåndgribelige. Værkernes fysiske beskaffenhed udtrykker Linde Busks vedholdende fascination af alle materialers eksklusive kvaliteter. Hvad mange opfatter som affald, overflødigt eller uegnet materiale, bliver i Peter Linde Busks nye værker til raffinerede sanselige figurer og abstrakte billeder. Herigennem fremhæver han det uønskede materiale eller den bortstødte karakters potentiale for nye betydninger. En proces, som anspores af Linde Busks brug af gamle kunstneriske håndværkstraditioner.

Udstillingen Fear the Goat from the Front, the Horse from the Rear and Man from all Sides er iscenesat som en ceremoniel ramme i tre rum, hvor de forskelligartede kunstværker samler sig om et fælles æstetisk udgangspunkt – at ophøje det umiddelbart værdiløse, det uønskede, det fejlslagne. 

OM KUNSTNEREN

Peter Linde Busk (f. 1973) har i de senere år markeret sig som én af Danmarks betydeligste yngre billedkunstnere med flere udstillinger i Danmark og udlandet bag sig. Han er uddannet på The Royal Academy of Arts og Slade School of Fine Arts i London, Hunter College of Art i New York samt på kunstakademiet i Düsseldorf. Peter Linde Busk bor og arbejder i dag i Berlin.  

Peter Linde Busk, Fear the Goat from the Front, the Horse from the Rear and Man from all Sides, 2014. Brændt og glaseret keramik, tilpasset slagteblok. 93 x 55 x 34 cm. Foto: Eric Tschernow

Peter Linde Busk: Dance me to your Beauty with a Burning Violin, 2014. Brændt og glaseret keramik,tilpasset slagterblok. 91 x 60 x 43 cm. Nederdel: Carola Ploechinger. Foto: Eric Tschernow

Peter Linde Busk, Asterion, 2015. Foto Alastair Philip Wiper

LUK   X

Peter Linde Busk, Fear the Goat from the Front, the Horse from the Rear and Man from all Sides, 2014. Brændt og glaseret keramik, tilpasset slagteblok. 93 x 55 x 34 cm. Foto: Eric Tschernow

LUK   X

Peter Linde Busk, Asterion, 2015. Foto Alastair Philip Wiper

LUK   X

Peter Linde Busk: Dance me to your Beauty with a Burning Violin, 2014. Brændt og glaseret keramik,tilpasset slagterblok. 91 x 60 x 43 cm. Nederdel: Carola Ploechinger. Foto: Eric Tschernow