Udstillinger

EXTRACT IV
YOUNG ART PRIZE - CPH 2014

1.-2.SAL
06. december - 25. januar 2015

En gruppe talentfulde, nyuddannede danske og internationale kunstnere er i fokus på prisudstillingen EXTRACT, hvor Kunstforeningen GL STRAND fortsætter traditionen med at fejre den nye generation af kunstnere. Udstillingen samler denne gang seks kunstnere og en kunstnerduo, der er håndplukket fra sommerens afgangsudstillinger ved førende kunstakademier i USA, Schweiz og Danmark. Med deres bidrag til EXTRACT er kunstnerne samtidig nomineret til EXTRACT prisen, der overrækkes til vinderen på selve åbningsdagen d. 5. december. Prisen lyder på et rejselegat på 50.000 kr. og en soloudstilling i GL STRAND. Modtageren af EXTRACT-prisen udpeges hvert år af en international jury, og i år består den af kurator Poppy Bowers fra Whitechapel Gallery i London, kurator Anne Dressen fra Musée d’Art Moderne de la Ville de Paris, billedkunstner John Kørner og GL STRANDs direktør Helle Behrndt.

På årets EXTRACT kan man gennem syv mindre solopræsentationer opleve en bred vifte af medier som video, fotografi, skulptur, installation, tegning, maleri og broderi. Også tematisk rummer udstillingen en rig spændvidde, som bringer os rundt i poetiske sydstatsportrætter, spektakulære interaktioner, spøgelsestableauer, turismens billedkultur, akustikkens psykiske dimensioner, det moderne livs dekadente fantasier og geopolitiske konsekvenser i Sydkorea. Trods stor variation i udtryk og indhold gælder det for alle kunstnerne, at de udfordrer deres specifikke medie gennem en kritisk og reflekterende tilgang til det indholdsmæssige materiale.

EXTRACT udgør en platform, hvor nyuddannede kunstnere kan videreudvikle deres arbejde og danne nye internationale netværk. Udvælgelsen af kunstnere sker hvert år på baggrund af besøg ved fem afgangsudstillinger i Danmark og udlandet og med afsæt i de værker, som kunstnerne har præsenteret her. Vi har i år udvalgt kunstnere fra de tre danske kunstakademier, Det Kgl. Danske Kunstakademi i København, Det Jyske Kunstakademi i Aarhus og Det Fynske Kunstakademi i Odense samt de to internationale skoler, det amerikanske kunstakademi Rhode Island School of Design (RISD), Providence, USA og Zürcher Hochschule der Künste i Zürich (ZHdK), Schweiz. Som USA's ledende kunstakademi har RISD igennem årene uddannet nogle af landets største nulevende kunstnere og tiltrækker årligt kunstnere fra hele verden. ZHdK indtager en eksperimenterende position i Schweiz og har, ligesom RISD, et stort internationalt optag på Master-uddannelsen.

De deltagende kunstnerne var:

Selini Halvadaki (DK), Jens & Morten (DK), Sophia Narrett (USA), Amanda Nedham (CAN/USA), Kika Nicolela (BRA/B), RaMell Ross (USA) og Anna Samsøe (DK)

Prisen blev vundet af Jens & Morten.

EXTRACT Prisen er doneret af Det Obelske Familiefond. DetObelskelogo.

Kika Nicolela: Mutating Landscapes, 2010, fotografi

Jens & Morten: Terminal, 2014, installation. Foto: Alastair Philip Wiper

Amanda Nedham: Lace and Gossamer, 2011, grafit på papir

Selini Halvadaki: Ruins of Memory - Memory of Ruins, 2014, Videoinstallation

RaMell Ross, installationsbillede. Foto: Alastair Philip Wiper

Sophia Narrett: An Origin of Dolls, 2013-14, broderitråd og stof

Anna Samsøe: Sound is Matter, 2014, video

LUK   X

Kika Nicolela: Mutating Landscapes, 2010, fotografi

LUK   X

RaMell Ross, installationsbillede. Foto: Alastair Philip Wiper

LUK   X

Jens & Morten: Terminal, 2014, installation. Foto: Alastair Philip Wiper

LUK   X

Sophia Narrett: An Origin of Dolls, 2013-14, broderitråd og stof

LUK   X

Amanda Nedham: Lace and Gossamer, 2011, grafit på papir

LUK   X

Anna Samsøe: Sound is Matter, 2014, video

LUK   X

Selini Halvadaki: Ruins of Memory - Memory of Ruins, 2014, Videoinstallation