Udstillinger

NATHALIE DJURBERG
SNAKES KNOWS IT'S YOGA


27. august - 13. november 2011

Med udstillingen Snakes Knows it’s Yoga præsenterer den svenske billedkunstner Nathalie Djurberg og hendes komponist og landsmand Hans Berg (begge født 1978) et større værk, som indtager udstillingsrummene i GL STRAND med både film og en omfattende skulpturel installation.

Udstillingen viser tre animationsfilm, Greed (2009), Untitled (2010) og Snakes Knows it’s Yoga (2010) blandt en skov af montre fyldt med forunderlige og foruroligende figurer. I både installationens skulpturer og i de tre film undersøger kunstnerne menneskets behov for at tro, at underkaste og hengive sig. Et bredt persongalleri bestående af model-lervoksdukker iscenesat som mediterende yogier, ortodokse præster, flagellanter, fabeldyr og nøgne kvinder præger udstillingens instal-lation. I scener med seksuel og rituel underkastelse og vold sætter henførte og forpinte dukker fokus på menneskets søgen efter mening.

Nathalie Djurberg og Hans Berg har i de senere år høstet stor inter-national anerkendelse for animerede film med en intens lyd- og musik-side. De såkaldte claymationfilm er lavet ved hjælp af en tidskrævende animationsteknik, hvor rekvisitterne og de medvirkende dukkers bevæ-gelser optages ét billede ad gangen. Djurbergs kunstneriske univers trækker blandt andet på den klassiske eventyrfortælling og barndom-mens verden. På Venedig Biennalen i 2009 blev parret tildelt den prestigefyldte pris Sølvløven for deres værk The Experiment.

Udstillingen er lavet i tæt samarbejde med kunstnerne, kestnergesell-schaft, Hannover og Museum Boijmans Van Beuningen, Rotterdam.