Udstillinger

Malene Bach
Colour Transitions


-

Malene Bach: Colour Transitions

OBS GL STRAND ER MIDLERTIDIGT LUKKET

April 2020 – Marts 2021

Den danske billedkunstner Malene Bach står bag en ny installation i møderummet Montanasalen i GL STRAND. Udsmykningen med titlen Colour Transitions er inspireret af GL STRANDs beliggenhed og arkitekturen i det nærliggende Thorvaldsens Museum. Til rummet har Bach skabt et bord af asketræ indfarvet med linolie og pigment og stole iklædt farverige draperinger som en slags tekstilcollager. En hvid papirfrise på grå vægge danner kontrast til rummets farvekomposition og åbner op for andre perspektiver.

Oplev Malene Bachs installation, når kunsthallen genåbner.

Malene Bach har en omfattende karriere bag sig, hvor hun har udstillet flere steder i Danmark og internationalt. Hun arbejder i forlængelse af det abstrakte maleri og inden for et udvidet malerisk felt i forskellige medier. I en årrække har hun stået bag en række offentlige udsmykninger og integrerede værker i arkitektur, hvor hun har udforsket farveforløb og ornamentik i den funktionelle sammenhæng.