Udstillingen ”Akseli Gallen-Kallela – In the Wilderness” viser mere end 100 malerier af Finlands store nationalmaler. Udstillingen fokuserer på det gennemgående tema i Gallen-Kallelas kunst: hans livslange interesse for det finske landskab. Mange af værkerne stammer fra kunstnerens egen samling, og udstillingen giver et sjældent nært indblik i den enestående kunstner med værker af hans berømte hjem Kalela, den nære familie og de mange natur- og landskabsskildringer – frem for alt af Finland, men også af det daværende Britisk Østafrika.
GL STRAND præsenterer en udstilling med den israelske fotograf, Tomer Ganihar. Blandt de udstillede værker er Mannequin-serien, der blev vist på Venedig Biennalen 2007, og som har været med til at skabe international opmærksomhed omkring Tomer Ganihar. Serien består af en række fotografier fra et militærhospital, hvor mannequindukker i hospitalssenge agerer lidende krigsofre. På udstillingen kan du desuden opleve Ganihars poetiske billeder af israelske raves, hvor han giver et anderledes og håbefuldt bud på en fredelig sameksistens i Israel.
Er nationalkunsten noget, der hører fortiden til? Hvad er kriterierne for en nationalkunstner i dag – handler det om popularitet eller kvalitet, værket eller personligheden bag?
I panelet sidder kunsthistoriker Henrik Holm, balletchef Peter Bo Bendixen og innovationsrådgiver og smagsdommer Frederik Wiedemann.
Onsdag 4. marts 17.30 - 19.00. Læs mere her
Tilmelding tilrådes på 3336 0260 eller via mail
Kataloger i særklasse til medlemspris
Akseli Gallen-Kallela – In the Wilderness med artikler af kunstnerens barnebarn, Aivi Gallen-Kallela Sirén og kunsthistoriker Bente Scavenius samt kunstnerens egne betragtninger. 128 sider: 190 kr. / medlemmer 150 kr.
Tomer Ganihar – Channel of Light byder blandt andet på et interview med kunstneren samt et essay af chefkurator ved Venedig Biennalen 2007 Robert Storr. 104 sider: 150 kr. / medlemmer 120 kr.
Forlænget medlemskab
GL STRAND skal fremtidssikres og lukker derfor midlertidigt fra juli 2009 og ca. et år frem for at gennemgå en større renovering. Derfor kan du lige nu få 1 ½ års medlemskab for 1 års pris.
Priser: voksne 250 kr. / par 350 kr. / studerende 150 kr. / pensionister 200 kr. / pensionister par 250 kr.