Afmeld nyhedsbrev
Vis nyhedsbrev i browser
 
 
SALON I ASIA HOUSE / 24. SEPT. KL 17.30
Kopier - en vækstfaktor i en globaliseret verden eller en kulturel paria? Sådan lyder overskriften på en SALON, som GL STRAND har arrangeret i samarbejde med ASIA HOUSE. I panelet deltager blandt andre kunstneren Morten Skriver og Torben Gammelgaard, direktør for Copydan Billedkunst. Læs mere

Pris: 45,- / for medlemmer: 25,- / Tilmelding tilrådes på tlf. 33360263 eller info@glstrand.dk
 
POESIAFTEN I GL STRAND / 25. SEPT. KL. 17-19
Nu kan du opleve et unikt oplæsningsarrangement i GL STRAND, hvor forfatterne Palle Sigsgård, Mette Moestrup og Henrik Nordbrandt for første gang optræder sammen. De tre vil læse op fra egne værker, men også indgå i dialog med hinanden. Oplæsningen vil foregå i udstillingen ”YANG FUDONG - CHINA IN TRANSITION.”

Pris: 65,- / for medlemmer: 45,- / Tilmelding tilrådes på tlf. 33360263 eller info@glstrand.dk
 
SIDSTE CHINA-TALK / 1. OKT. KL 17
Chefdesigner i arkitektbureauet Arkitema, Anne Quist, taler om ”Kinas kreative oprustning – hvad nu Danmark?” – med afsæt i Arkitemas engagement i Kina sættes fokus på Kinas kreative klasse og den udfordring, som vi i Danmark og andre vestlige lande står over for, når Kina udvikler sig på det kreative og innovative område. Læs mere
Pris: 45,- / for medl.: 25,- / Tilmelding tilrådes på tlf. 33360263 eller info@glstrand.dk
 
MEDLEMSTEATERTUR D. 4. OKT. KL 20
Vi kender Marie Krøyer fra de dragende malerier fra Skagen, men hvad gemte sig bagved? Hvorfor opgav hun sit talent og sine idealer? Og hvorfor forlod hun mand og barn? GL STRAND tilbyder i samarbejde med Statens Værksteder, sine medlemmer særpris på forestillingen "Marie Krøyer - Blodets Bånd", som vises på Statens Værksteder, Strandgade 27B.
Særpris: 190,- stk. OBS kun 30 billetter, tilmelding inden d. 25 på tlf. 33360263 eller info@glstrand.dk
 
OPLEV SNÖLEOPARDEN TIL KULTURNATTEN
Det er en slags tradition for GL STRAND at tilbyde musik på Kulturnatten. Der er imidlertid intet traditionelt ved dette års musiske performer - Snöleoparden. Den danske kult-musiker, hvis toner har sine rødder i især Nepal og Indien, vil denne aften lade sig inspirere af det kinesiske og tibetanske musikalske univers og give en oplevelse ud over det sædvanlige til GL STRAND medlemmer og kulturpasindehavere.
 
ART COPENHAGEN I FORUM / 19.- 21. SEPT.
For første gang deltager GL STRAND i ART Copenhagen - Nordens største kunstmesse for samtidskunst og moderne kunst - med deltagelse af 78 førende gallerier fra de skandinaviske lande. Kom og gør et godt køb af kataloger og litografier eller tegn et medlemskab af GL STRAND til særpris. Du kan finde GL STRANDs stand på balkonen.
 
TIRS-SØN 11- 17 / ONS-TORS 11-20 / MAN LUKKET / ÅBENT HELLIGDAGE