Live

Marie Mørck Quartet


12. juli -

MARIE MØRCK QUARTET
Fredag den 12. juli fra 15.00-17.00
__________________________________

Når Marie Mørck Quartet indtager JAZZHAVEN GL STRAND x JAZZKOLLEKTIVET udfoldes et drømmende og livligt jazzunivers med sangerinde og frontfigur Marie Mørcks (DK, født 1994) egne kompositioner. Marie Mørck Quartet er en upcoming nordisk gruppe med et kæmpe potentiale, som allerede har været vidt omkring, siden de mødtes på Skurups Folkhögskola i Sverige for tre år siden.

Marie Mørcks poetiske tekster om kærlighed leveres på intens og ærlig vis af en varm og sødmefuld vokal. Desuden formår hun også at træde ind i et univers af overbevisende scatsinging, som ellers er forbeholdt de få. Marie Mørck har desuden deltaget i den internationale jazzvokalistkonkurrence ’Riga Jazz Stage’.

Marie Mørcks Quartet består af:

Marie Mørck (DK) - vokal
Britta Virves (EST) - piano
Jon Henriksson (SE) - bas
Jonas Bäckman (SE) - trommer

Entrébillet koster 50 kr. og købes i døren.

__________________________________

OM JAZZHAVEN GL STRAND x JAZZKOLLEKTIVET

Kunstforeningen GL STRAND og Jazzkollektivet lancerer i fællesskab en ny gårdhavescene, der giver plads til unge nordiske jazztalenter. Under navnet JAZZHAVEN GL STRAND x JAZZKOLLEKTIVET finder man et program på fem koncerter med spændende artister og ensembler, der har rødder i både den danske og svenske musikscene.  

Marie Mørck. Foto: Maud Lervik

LUK   X

Marie Mørck. Foto: Maud Lervik