Live

Kulturnatten 2019


11. oktober -

KULTURNATTEN I KUNSTFORENINGEN GL STRAND

Fredag d. 11. oktober kl. 18.00-00.00.

Oplev en stemningsfuld aften i Kunstforeningen GL STRANDs smukke gårdhave. Prøv yoga for hele familien mellem 18.00 og 19.30. Lyt til koncert med Selma Judith, der med drømmende harpespil fører os ind i en verden fuld af skønhed og nostalgi. Vi slutter aftenen af med et live act med God Goes Deep, der tager os med på en meditativ rejse til stemningsfulde lydlandskaber. Aftenens program er inspireret af GL STRANDs kommende udstilling om og med Leonard Cohen, der åbner d. 24. oktober.

OBS: Du kan kun deltage i aftenens arrangement ved fremvisning af Kulturpas. Et Kulturpas koster 95 kr., og kan købes i alle 7-Eleven butikker i Hovedstadsområdet.

PROGRAM 

YOGA MED FAMILIEN

Kl. 18.00-19.30.

Med yoga for børn og voksne varmer vi op til den kommende udstilling om Leonard Cohen, som GL STRAND åbner d. 24. oktober.  Cohen var livslang tilhænger af meditation, der for ham betød ro og indre styrke. Prøv yogaens meditative øvelser midt i GL STRANDs gårdhave, hvor yogalærer Sisse Siegumfeldt tager jer igennem forskellige øvelser til stemningsfuld musik.

 

SELMA JUDITH KONCERT 

Kl. 19.45-20.15.

Selma Judith giver koncert med sine egne sange og udvalgte numre af Leonard Cohen. Den fremadstormende, unge sangerinde, sangskriver og harpespiller har på kort tid fået stor opmærksomhed med sin inderlige, drømmende vokal og rytmiske harpespil. Hendes unikke lyd rummer både poetisk skønhed og nostalgisk søgen efter noget rent og enkelt.

 

GOD GOES DEEP - LIVE ACT

Kl. 20.30-23.30.

Det musikalske ambience-fællesskab God Goes Deep fylder gårdhaven med meditative lydlandskaber. Grundlægger af God Goees Deep, Palma Seitzmayer, spiller sammen med inviterede DJs kompositioner, der denne aften er inspireret af Leonard Cohens særlige klang og spirituelle engagement og understøttes af en stemningsfuld lysinstallation.

© God Goes Deep

Foto: Carla Eleonora Feigenberg

LUK   X

LUK   X

Foto: Carla Eleonora Feigenberg

LUK   X

© God Goes Deep