Live

FILM: Helene


11. november -

FILM: EKSTRAVISNING AF HELENE

Dato: 20. december kl. 16.30.

Sted: Grand Teatret.

Billetter bestilles her.

I anledning af GL STRANDs aktuelle udstilling Modern Women viser Grand Teatret, som det eneste sted i Danmark, helt ekstraordinært den nye biograffilm Helene. Filmen skildrer den berømte finske kunstner Helene Schjerfbecks mest omtumlede år:

Året er 1915 og Schjerfbecks kunst er ved at gå i glemsel. Det er år siden hun sidst har udstillet. Men så dukker en kunsthandler op – og han har store planer med hende. Hun får kontakt med beundreren og amatørmaleren Einar Reuter. Livet tager nu en drejning og bliver aldrig det samme igen.

Helene Schjerfbeck (f. 1862), hvis værker lige nu kan opleves i et større udvalg i GL STRANDs anmelderroste udstilling Modern Women, er et fyrtårn i finsk modernisme. I de senere år har Schjerfbeck opnået stor international anerkendelse. I udstillingen kan hendes bevægende værker opleves side om side med værker af de tre kvindelige kolleger, Ellen Thesleff, Sigrid Schauman og Elga Sesemann

Modern Women. Helene Schjerfbeck, Elga Sesemann, Sigrid Schauman & Ellen Thesleff kan ses frem til d. 3. januar 2021.

 

LUK   X