Live

COHEN SESSION I


13. november -

Cohen Session # 1 – Den tidlige Cohen 1967-1984.

Dato: Onsdag den 13. november, kl. 19

Sted: Kunstforeningen GL STRAND

De to Cohen-kendere Henrik Queitsch og Klaus Lynggaard gennemgår levende og engageret Leonard Cohens syv første lp’er fra debuten Songs of Leonard Cohen (1967) frem til og med Various Positions (1984). Der bliver spillet musikeksempler og vist videoklip fra perioden, og der gås i dybden med nogle af periodens mest markante sange: ”Suzanne”, ”Bird on the Wire”, ”Joan of Arc”, ”Chelsea Hotel #2” og ”Hallelujah”. Undervejs diverterer de med anekdoter og uddybende facts omkring hver enkelt udgivelse, og kigger lidt på det forfatterskab, som Cohen dyrkede parallelt med sangskriverkarrieren.

Queitsch og Lynggaard er begge erfarne musikskribenter og foredragsholdere og har sammen redigeret antologierne Loaded: Om The Velvet Underground, Lou Reed, John Cale, Nico (2004) og CHANGES – Tekster om David Bowie (2017). De er fælles værter for podcasten Rockhistorier på heartbeats.dk. Denne Cohen session vil blive optaget og siden lagt ud som del af podcast-serien, der pt tæller knap 100 afsnit.

Billetpris: 60 DKK/webshop.glstrand.dk 

 

Klaus Lynggaard Foto: Robin Skjoldborg

LUK   X

Klaus Lynggaard Foto: Robin Skjoldborg