Interview med Mia Møller Andersen, Grafiske skole
Interviewer: Ditte Maria Bangsund-Pedersen
DBP: Hvilket medie arbejder du med?
MMA: Jeg arbejder ikke særligt mediespecifikt, udover at det aldrig er lykkedes for mig at lave et maleri. Men jeg arbejder ofte med noget sprogligt som udgangspunkt. Jeg synes fx det er interessant, at vi er nødt til at forvente af sproget, at det er koncist - hvilket det selvfølgelig også sagtens kan være, men hvis man nu begynder at nørde med det og tænke over det, så kan det tit gå helt galt.
Altså, sproget kan have ustyrligt mange bibetydninger og konnotationer, og der kan være forvrængninger eller måder at misforstå sproget på. Og så kan sprog jo tilhøre helt forskellige verdner, som ikke nødvendigvis bare handler om modersmål eller geografisk opdeling.
DBP: Så du beskæftiger dig altså mest med sprog…
MMA: Ja sprog har på det seneste været et fikspunkt i det, jeg beskæftiger mig med. Men ellers kan jeg da også støbe bronze og blande gibs og svejse og modellere, hvis der er nogen, der mangler en skulptur. Jeg har faktisk et par stykker på lager. Desuden har jeg lavet tegninger, installation, fotografi og video, og så har jeg lavet en enkelt - meget dårlig - performance.
Jeg er mere optaget af ideerne end det tekniske, medie- eller håndværksmæssige. Jeg ville egentlig fortrække, at ideen - når nu man endelig har fået den - ville manifestere sig af sig selv. Men det sker nok bedst, hvis man er Jeff Koons og betaler sig fra udførslen af værket.
DBP: Kan du sige noget om det værk, du vil præsentere på EXIT 09?
MMA: Det bliver i hvert fald med udgangspunkt i sprog – og jeg tror, der bliver flere værker. En af teksterne forestiller jeg mig, skal installeres omvendt, fordi den taler om et subjekt, der står på hovedet. Derudover er jeg interesseret i, at GL STRAND jo skal renoveres, så måske kan man få lov til at lave nogle arkitektoniske indgreb og arbejde stedsspecifikt på den måde. Fx overvejer jeg at lave et værk, som har dørmåtten ved indgangen som materiale. Jeg pønser også på noget med beton og en performancevideo med sang - men det ved jeg ikke helt endnu.
DBP: Bliver værkerne så spredt udover bygningen, eller hvordan forestiller du dig det?
MMA: Ja, jeg tror værkerne vil have fordel af at være nogle forskellige steder i bygningen. Da udstillingsinspektør Anne Kielgast viste mig rundt på GL STRAND, fortalte hun, at det godt kunne være svært at installere udstillinger i rummene, fordi væggene var helt gennemhullede i ‘den modernistiske hængehøjde’. Jeg oplever, at min generation ofte tænker ofte deres værker i forhold til det sted, de skal installeres, og med mine egne værker forsøger jeg at tænke dem til det sted, hvor de nu engang skal installeres. Måske ikke altid ligefrem site specifikke værker.
Men som regel gør jeg et forsøg på at forholde mig til den kontekst, der nu engang er præmissen for værket. Jeg kan selv godt lide udstillinger, hvor jeg bliver overrasket og måske udfordret i mine egne konventioner og forestillinger om, hvordan jeg forholder mig til kunstværket foran mig. Det, at man ikke får indfriet sine forventninger, kan være en potentiel start på en god kunstoplevelse.
DBP: Synes du, der er noget særligt ved jeres årgang i forhold til de andre år?
MMA: Hmm om ti år kan jeg måske sige, at vi var årgangen med det fantastiske katalog, eller at vi var den sidste årgang på GL STRAND. Men det, der kendetegner en årgang, er for mig at se, at vi jo er 30 temmelig forskellige mennesker. Og det er også det, der er EXIT-udstillingernes kvalitet - hvis man altså ikke vælger at insistere på tematik, røde tråde og kuratoriske greb. Det er vel typisk det, man ønsker sig af andre udstillinger.
DBP: Hvad betyder det for dig at være kunstner?
MMA: Haha – ja…det betyder jo at tage sig lov til at beskæftige sig med det, der giver mening for en selv og så ellers bare håbe, at det også giver mening for - idet mindste nogen - andre. Så betyder det, at jeg er i godt selskab med andre kunstnere – folk, der vælger at specialisere sig inden for deres helt bestemte nicher. Og så betyder med det med stor sandsynlighed en elendig økonomi og en masse andre ting jeg først finder ud af, når akademiet slipper mig ud af sækken.
DBP: Har du en forventning om, at du vil få en bestemt rolle fx i forhold til samfundet?
MMA: Jeg vil da gerne prøve at lave udsmykninger – og fx har jeg lige afleveret et forslag til en udsmykning til vinduet på mit lokale bibliotek, det er jo oplagt med mit interessefelt. Men generelt set tror jeg ikke, jeg har nogen forhåbninger om at revolutionere så meget.